Nye EU-retningslinjer om egnethedsvurdering for medlemmer af ledelsen samt visse nøglepersoner

Den 21. marts 2018 offentliggjorde European Banking Authority (EBA) og European Securities and Markets Authority (ESMA) i fællesskab et nyt sæt retningslinjer for vurdering af egnetheden af medlemmer af ledelsesorganet og personer med nøglefunktioner, som erstatter EBA’s tidligere retningslinjer på området (EBA/GL2012/06). Retningslinjerne henvender sig til både tilsynsmyn­digheder og finansielle virksomheder.

”Som noget nyt vedlægges en egnethedsmatrice, som institutterne kan tage udgangspunkt i ved vurderingen af egnethed”.

Retningslinjernes indhold

Retningslinjerne er inddelt i 8 dele:

  • Proportionalitet
  • Omfang af egnethedsvurderinger
  • Egnethedsbegreber
  • Menneskelige og finansielle ressourcer til uddannelse af ledelsesorganet
  • Mangfoldighed i ledelsesorganet
  • Egnethedspolitik og ledelsesordninger
  • Institutters egnethedsvurdering
  • Kompetente myndigheders egnethedsvurdering

Blandt ovenstående fremhæves særligt:

Proportionalitet

I forhold til proportionalitet fastlægger retningslinjerne en række kriterier, som skal tages i betragtning, herunder:

  • størrelse og kompleksitet,
  • hvilke tilladelser instituttet har, samt
  • risikoprofil

Punktet er særligt relevant for fondsmæglere og mindre pengeinstitutter i gruppe 2-4, idet kompleksiteten her ofte vil føre til lempeligere krav.

Egnethedsvurderinger

Afsnittet om institutters egnethedsvurderinger viderefører de nuværende principper og stiller krav til, at institutterne skal forholde sig til egnethed både på individuelt og kollektivt niveau. Det er dermed ikke tilstræk­keligt, at enkelte ledelsesmedlemmer opfylder krav til egnethed, hvis det ikke fører til, at ledelsen lever op til kravet om egnethed ud fra en samlet vurdering. Omvendt kan enkelte medlemmer kompensere for andre, hvis kravet dermed samlet opfyldes.

Tilstrækkelig tid

I forhold til kravet om, at der skal afsættes tilstrækkelig tid, er dette nærmere uddybet i de nye retningslinjer. Der er fastlagt en ræk­ke kriterier, som skal tages i betragtning. Eksempelvis skal der tages hensyn til antallet af andre ledelsesposter, som varetages sideløbende, medlemmets geografiske placering, antallet af møder, ansvarsområder mv. Det anbefales, at der føres en fortegnelse over øvrige stillinger, som den enkelte varetager sideløbende.

Egnethedsmatricen

Med henblik på at skabe overblik over styrker og svagheder kan egnethedsmatricen, der er vedlagt som bilag til retningslinjerne, anvendes. Egnethedsmatricen skal munde ud i en kollektiv score for ledelsesorganet som helhed i forskellige kategorier, herunder ledelse, risikostyring, compliance, revision administration, strategi, beslutningstagning og erfaring.

Retningslinjerne og egnethedsmatricen kan downloades fra ESMA’s hjemmeside her.

Let's connect

Nye EU-retningslinjer om egnethedsvurdering for medlemmer af ledelsen samt visse nøglepersoner Nye EU-retningslinjer om egnethedsvurdering for medlemmer af ledelsen samt visse nøglepersoner
I want an Advisense expert to contact me about:
Nye EU-retningslinjer om egnethedsvurdering for medlemmer af ledelsen samt visse nøglepersoner

By submitting, you consent to our privacy policy

Thank you for connecting with us

An error occurred, please try again later